Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

"Hvem skabte Bibelen?"

Bibelen er grundbogen. Men hvordan kan 66 bøger blive til én hellig bog?

"Hvem skabte Bibelen?"

“Jeg håber, at bogen i sin anden udgave må give øget viden om Bibelens tilblivelseshistorie og den kristne kanons historiske forankring og ikke mindst give lyst til at læse Bibelen selv.” Sådan siger Henrik Nymann Eriksen, og bogen “Hvem skabte Bibelen?”, som netop blevet genudgivet på forlaget Semper.

Henrik afslutter denne sommer opgaven som forstander på Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød, og fortsætter efter sommerferien som rektor på Dansk Bibelinstitut i København.

Når man læser bogen har man fornemmelsen af at være i selvskab med en, som både har stor viden og meget kærlighed til Bibelen. Grundigt, letforståeligt og afbalanceret behandler han spørgsmålet om hvordan, hvornår og hvorfor Bibelen fik lige præcis det omfang den har.

“Jeg vil gerne vise, at det ikke er tilfældigt, at Bibelen består af præcis disse 66 bøger, men at vi kan regne med, at Bibelen har det omfang, som Gud har tænkt,” siger forfatteren og fortsætter: “Hvis man først er ramt af tvivlens tanke: Mon det virkelig er de rigtige bøger, som er kommet med i Bibelen? Så tror jeg, at beskrivelsen af den historiske proces kan give fast grund under fødderne.”

I forhold til første udgaven er afsnittet om apostlenes autoritet nyskrevet. “Ny skrivningen af dette kapitel har forøget min tillid til Det Nye Testamente, som en troværdig videregivelse af Jesu ord og gerninger, og det de betyder for os, siger Henrik Nymann Eriksen.

Bogen anbefales varmt. Sæt kaffen over – sæt tempoet ned og gå i interaktion med spørgsmålet om hvorfor Bibelen fik lige præcis den sammensætning, som vi kender i dag. Så risikerer du, at gøre erfaring af, at som Gud mødte mennesker i de begivenheder, der berettes om i de bibelske skrifter, vil han også møde os netop igennem disse kanoniske skrifter.

“Hvem skabet Bibelen?” er udgivet af forslaget Semper, og kan købes her.

Af Hakon Christensen, Landsleder i Bibellæser-Ringen